Nogle måneder forinden havde et mislykket internt samarbejdsseminar forværret problemerne mellem ledelse og medarbejdere i en af afdelingerne på et jysk sygehus - og sygefraværet var tiltaget.
Eksterne konsulenter fra konsulentfirmaet Worklife blev inddraget. Deres undersøgelse førte til ændringer i ledelsen. Umiddelbart efter deltog alle medarbejdere i to seminarer med hver 20 medarbejdere i 2 dages internat. Formålet var helt enkelt at hele sårene og komme videre.
Psykologerne fra WorkLife inviterede mig med i planlægningen samarbejdsseminarerne, så de kunne blive en vekselvirkning mellem deres verbale og mine visuelle arbejdsformer:
Jeg indledte hvert seminar med en tematiseret udstilling af mine egne malerier. Deltagerne blev bedt om at finde de malerier, der udtrykte det, de havde været igennem – og begrunde deres valg overfor hinanden.
De fortsatte i en workshop, hvor de selv udtrykte sig individuelt i maleri, tegning eller skulptur:” Hvad har det sidste ½ år gjort ved mig?”
Deltagerne udstillede deres færdige billeder for hinanden og satte ord på. Baagefter kædede psykologerne udtalelserne sammen med resultaterne fra deres undersøgelser.
Deltagerne afsluttede workshoppen ved at bære deres billeder ud af lokalet for helt konkret at lægge konflikten og smerten til side, inden de skulle se fremad i den følgende session.
Psykologerne overtog faciliteringen og nu var min opgave at lytte og male.
Jeg brugte deltagernes egne stærke billedudtryk direkte i mine malerier. Samtidig lyttede jeg efter de håb, værdier og
fremtidsvisioner, som fremkom i løbet af samtalen, for at kunne give malerierne en positiv, konstruktiv drejning.
Flere gange undervejs fortalte jeg kort, hvad jeg hørte og malede.
Hvert hold fik både mine og deres egne billeder med hjem: så kunne de hænge på sygehusets vægge og minde dem om diskussionerne, tankerne og håbet.
Mine billeder blev ikke rare. De viste situationen - tilsat håb.
Her er det håbet om udrakte hænder.
Og her er den attraktive fremtid tildels inden for rækkevidde.
Effekt: Alting var meget følsomt. Flere græd allerede under indledningen.
Arbejdet med at udtrykke sig i billeder tog den værste spænding af. Det gav tid til at reflektere og ærligt være ved sine følelser, uden at det blev til en diskussion om årsag, virkning, skyld og fjendebilleder. Det virkede på én gang både anerkendende og afvæbnende i forhold til smerten, vreden og afmagten.
Målet var nået: deltagerne tale konstruktivt sammen.
”Det var nogle samtaler, som var svære at tage hul på. Karstens tilgang virkede som en katalysator først i processen, som vi konsulenter kunne bygge videre på bagefter.”
Lars Steen Hansen. Psykolog, WorkLife Partners
”Vi konsulenter bruger også selv dialogen med Karsten – som udgangspunkt for vores fokus i processen. De billeder, han ser, er ofte en indikator for, hvad der er vigtigt her og nu.”
Lars Steen Hansen. Psykolog, WorkLife Partners
”Når vi skal formulere et problem på en helt anden måde, end med ord – sådan som vi er vant til - så er vi nødt til at overveje langt mere grundigt, hvad problemet betyder for os – og hvordan det ser ud inde i vores hoveder. Hvad skal mine valg af f.eks. former og farver symbolisere? Det sikrer et andet perspektiv og ”frigør” fra problemet, at man kan se på problemet ”uden for sig selv”.”
Mette Thorlund Lauritzen. Psykolog, WorkLife Partners