HTH Køkkener ville undersøge mulighederne for udveksling af arbejdsopgaver mellem administration og produktion – specielt med henblik på at reducere mængden af ensformigt og belastende arbejde i administrationen. Pilotprojektet statede med 2 hold á 20 medarbejdere, som hver mødtes i 2 dages internat.
Jeg deltog sammen med to organisationskonsulenter fra Worklife i planlægning og opstart af de to projekter.
Min primære opgave var at sætte billeder på samtalen om en anderledes organisation - derudover havde jeg fået frie hænder til at blande mig og sikre klar kommunikation i de meget uhomogene projektgrupper.
Konsulenterne indledte med statistikker, tal og grafer om belastninger ved muse- og skærmarbejde. Det gjorde ikke indtryk på deltagerne. Jeg intervenerede efter første rygepause; malede deltagernes 20 kroppe på et lærred, spurgte hver enkelt, hvor de arbejdsrelaterede smerter sad, og markerede det med rød maling på figurerne. Historierne fulgte med: De fleste kendte til smerter. Især i stressede perioder. Betydningen af samarbejdet i organisationen blev tydelig. Og gruppen skiftede fra distancering til lyst til at løse et fælles problem.
Da deltagerne næste dag fremlagde deres handleplaner, stod jeg imens og visualiserede, hvad de sagde. Jeg opdagede at jeg kun kunne male det, der var tænkt konkret igennem. Og jeg brugte min ret til at afbryde, når der kom for mange dyre ord og luftige begreber. En enkelt gruppe blev så overbevist af denne kvalitetskontrol, at den bad om timeout for at kunne arbejde videre med sit forslag.
Effekt: Deltagerne var glade for malerierne og hængte dem straks op hjemme i virksomheden. Det gav dem gode anledninger til at tale med kollegerne om pilotprojekterne.
Jeg besøgte virksomheden flere år efter siger enkelte deltagere at malerierne er med til at minde dem om tankerne bag projektet.
Tankerne om at lægge flere administrative opgaver ud i produktionen.
Jeg malede deres 20 kroppe og spurgte, hvor det gjorde ondt
I ethvert projekt er der en tragt hvor kun de bedste ideer kommer igennem
”Det var en stor udfordring, at deltagerne kom fra så forskellige dele af organisationen. De talte slet ikke samme sprog. De billeder, du malede for os, synliggjorde bogstaveligt talt problemerne. Og de gjorde det lettere for os at komme ind til kernen af det, der ellers var svært at diskutere.”
Henry Kock, Teknisk direktør, HTH Køkkener.
”Det var utroligt spændende, at Karsten Auerbach stod og malede undervejs.
Det skærpede opmærksomheden og udvidede vores tankeprocesser, så vi fik mere med.
Det, han fik malet op for os, var en hjælp i det, vi sad med
Vi kom mere ind til benet – og samtidig fik det os til at se helheden.”
Tuula Nordbäck. Markedsassistent i Kundetjenesten.
”Det bedste var, da Karsten Auerbach malede de røde pletter på billederne af vores kroppe.
Det var dér, det blev helt tydeligt, at smerterne ikke bare var noget, vi sad og fandt på. Ellers kunne vi nemt være gået hjem og have sagt: ”Jamen, vi har det da meget godt!”
Billederne kom til at hænge på vores lange gang. Nogle af dem, der ikke var med, har spurgt, hvad det er for noget. Det har givet mange gode anledninger til at snakke om, hvad kurset handlede om.”
Hanne Vase Bendtsen. Miljø og projektkoordinator.
”Udlægning af administrative jobs til produktionen er faktisk den eneste del af det store projekt, der stadig kører. Vi har lagt en del indkøbsfunktioner ud i produktionen. Senest bestilling af kantebånd.
Jeg går forbi billederne på gangen hver dag. Jeg tænker ikke dybt over dem mere, men de er en god reminder: Når jeg ser billedet med de ømme punkter i kroppen, tænker jeg: ”Nåh ja, det var dengang. Det var det, vi skulle gå hjem og arbejde med - det skal jeg lige huske.”.”
Leo Nielsen. Driftsleder i komponentafdelingen.