Menu
  • Profil
  • Visualisèr
  • Gallerier
  • Bestillinger
  • Undervisning
  • Nyt

FællesBeslutningstagning151x1005

  • Metoder
  • Hvad kan billeder?
  • Cases
  • Kunderne siger
  • Referencer
  • Anerkendelser
  • Presseklip
  • English version
  • Kultur & sundhed
  • Kultur & sundhed OUH
  • Temadag OUH
  • Konference OUH
  • MBG OUH

KUNSTEN at male sig ud af et hjørne

Det begyndte i 2020 som et lille forskningsprojekt i Psykiatrien i Odense, hvor ambulante patienter mødtes med en billedkunstner hver uge for selv at lave billeder og skulpturer. Siden har i alt 85 patienter deltaget i disse ”Kunstgrupper" som i dag tilbydes i forløb a 16 uger.
Mange oplever positive effekter: For eksempel at det er en pause fra angst, tankemylder og selvbebrejdelser, eller at det giver energi, selv hvis man lider af depression.
Nogle siger, at de kommer mere i kontakt med sig selv. Andre bruger kunsten til at bearbejde de lammende perfektions- og præstationskrav eller negative kropsbilleder, som kan være en del af en spiseforstyrrelse.
Patienter, som ikke er i stand til at deltage i psykiatriens øvrige behandlingstilbud, finder sig til rette her. Men alligevel er fremmødet ret højt. Og næsten hver gang fortæller nogen, at de var lige ved at blive hjemme, men er glade for, at de kom.

I 2023 flyttede aktiviteterne ind på Kunstmuseum Brandts, som frit stiller et atelier og sine udstillinger til rådighed for deltagerne.
I 2025 besluttede Psykiatrien i Odense at gøre Kunstgrupperne til et permanent tilbud, og jeg er nu fastansat som billedkunstner til at udvikle billedworkshops for forskellige grupper af patienter sammen med overlæge Susie Andersen. Der har hidtil været hold for patienter med spiseforstyrrelser og for patienter med affektive lidelser (Depression, bipolar og angstlidelser). 

Udstillingen i Lokalpsykiatrien
De tolv tavler, der nu kan ses i Lokalpsykiatrien viser nogle få af de værker og skitser, der kan komme ud af, at en gruppe helt almindelige mennesker - begyndere og øvede - mødes jævnligt for at arbejde med forskellige kunstneriske teknikker og udtryk. 
Men udstillingen består også af mange citater. Det er deltagernes egne stemmer, der bærer værkerne. Deres egne førstehåndsoplevelser behøver ikke nogen forklaringer eller fortolkninger.
Citaterne giver også et indblik i de samtaler, som de stammer fra. Det er samtaler som er opstået undervejs om både de livgivende og de mere udfordrende erfaringer med kunsten.
De rødbrune tavler viser eksempler på de legende, frigørende øvelser og enkle håndværksmæssige tricks - og de temaer, som deltagerne typisk arbejder med i forløbene. De grønne giver nogle svar på, hvad deltagerne selv får ud af kunsten - og hvad den KAN og GØR.

Et diagnosefrit rum
Kunstgruppen handler ikke kun om maling, modellervoks og museumskunst. Den er også et RUM, som deltagere, behandlere og kunstner skaber sammen: Et sted hvor man kan være med sin diagnose uden at den bliver adresseret, og hvor aktiviteterne tilrettelægges sådan, at den kommer til at fylde mindst muligt. I stedet er det værkerne og den kunstneriske skaben, der bliver ”det fælles tredje”.
Vi har helt fra begyndelsen kaldt det ET DIAGNOSEFRIT RUM.
Kunstgruppen tilbydes sideløbende med behandlingen: Det ér ikke behandling, men der er altid en behandler med i forløbene. Og der er altid fokus på det helt enkle spørgsmål: Hvad sker der hvis vi fokuserer på det sunde i stedet for det syge?

”Kunstneren skal holdes væk fra diagnosen, og skal snarere åbne vores øjne for, hvilke grund-læggende menneskelige vilkår, der er i spil omkring patienten. Kunsten skal ikke behandle eller fixe, men bidrage med et element af væren.”
Overlæge Susie Andersen

”Vi har sammen skabt en tryg platform - et muligheds- rum, hvor deltagerne i et interessefællesskab, får næring via kunsten. Kunsten hjælper til sprog for følelser, som ellers ikke har været tilgængelige.”
Specialsygeplejerske Eva Wittenborn

Baggrund
Samarbejdet begyndte i foråret 2020, hvor jeg med finansiering fra Kulturregion Fyn og Den Faberske Fond fik mulighed for at gennemføre et kunst- og forskningsprojekt i Børne og Ungdomspsykiatrien i Odense sammen med to overlæger og ca. 20 patienter i 13-19 års alderen.
Formålet var at undersøge, hvordan kunstbaserede aktiviteter kan gavne patienter med spiseforstyrrelser og funktionelle lidelser i en nutidig psykiatrisk kontekst. I projektets slutfase skabte patienter, læger og personale malerier til afdelingens vægge sammen med mig.
Desuden medvirkede jeg på nogle af personalets temadage og ugentlige konferencer samt et kursus for pårørende, hvor jeg satte billeder på deres refleksioner om psykisk sygdom. Alle 72 skitser kan ses ved at klikke på de tre fotos nedenfor.
Forskningsrapporten fra projektet blev publiceret internationalt i december 2022:

Forskningsrapport
‘Painting oneself out of a corner - Exploring the use of art in a Child and Adolescent Psychiatry setting.

Bog:
"KUNSTEN at male sig ud af et hjørne. Et kunst- og forskningsprojekt om at skabe et diagnosefrit rum i psykiatrien" Karsten Auerbach. Eget forlag (2021).
2. udgave (2023) koster DKK 150,- plus evt. forsendelse med GLS.

Artikler, presseklip mm.:
Nedenfor er links til artikler, presseklip, videoer og podcast om vores arbejde med billedkunst og psykiatri. Nederst: link til mine øvrige samarbejder med sundhedsvæsnet.

"Kunsten som diagnosefrit rum 2" Psykiatrisk Sygepleje
"Faaborg-kunstners projekt for spiseforstyrrede unge blev en succes"
Fyens Stiftstidende
"Pensel og farver får bulimi-ramte Charlotte til at føle sig mindre syg" TV2 Fyn
"Kunst bliver nu en fast del af hverdagen i Psykiatrien" Kulturregion Fyn
"Kunsten som diagnosefrit rum 1" Psykiatrisk Sygepleje.
"Tre læger og en kunstner: - Vi laver noget, der bringer kunsten og psykiatrien sammen". Fyns Amts Avis.
"Her var vi ude i noget helt andet og helt nyt". Kulturmonitor
"Sårbare unge får et tiltrængt frirum i kunsten". Kristeligt Dagblad.
"Psykiatrien vil fange patienter via kunst". Fyens Stiftsidende. 
"Faaborgkunstner har givet børn og unge med psykiske lidelser mulighed for at se sig selv i et nyt lys". Ugeavisen Faaborg.
"Kunst styrker fagligheden". Fagbladet FOA s. 44-45.
"Inspiration fra Psykiatrien". Center for Fælles Beslutningstagning s. 2.
"Unge med spiseforstyrrelser maler sig ud af forestillingen om perfektion". Fyens Stiftstidende.
"Kunst fremkalder det menneskelige i sundhedssystemet". Sameksistens

"Kunst- og kulturindsatser i Regionerne". Bilag til ministersvar. Sundhedsministeriet

Video:
"Et Diagnosefrit Rum" DMJX:OX, Journalisthøjskolen Århus (Varighed: 7:03)
"Kreativ terapi for sindet" TV2 Fyn (Spring direkte til 9:32)
"Kunsten at male sig ud af et hjørne" (Varighed:3:39):
"The Art of Painting Oneself out of a corner" (3:39)
"Kulturen støtter sundheden - støtter sundheden kulturen?" Kulturmødet 2021 (Varighed: 1:02:58 spring evt direkte til 6:15)

Podcast:
"Kunsten som diagnosefrit rum". Dorthe Stieper. Lige sind - Perspektiver på psykiatri og pårørende.
Radio 4 KRÆS. (De sidste ca. 15 minutter)

Klik her og se mere om mine andre tværfaglige samarbejder indenfor Kultur & Sundhed.

  • Temadag om fælles beslutningstagning

    18.MinEgenUdsigtTilMineM lskiver800 18.MinEgenUdsigtTilMineM lskiver800
    18.MinEgenUdsigtTilMineM  lskiver800
  • Konference

    1.AtBestemmeHvilken bningDeSkalIndAd 1.AtBestemmeHvilken bningDeSkalIndAd
    1.AtBestemmeHvilken  bningDeSkalIndAd
  • Mebehandlergruppe

    3.AtSeAltDetUdenom800 3.AtSeAltDetUdenom800
    3.AtSeAltDetUdenom800
18.MinEgenUdsigtTilMineM  lskiver800

Temadag om fælles beslutningstagning

1.AtBestemmeHvilken  bningDeSkalIndAd

Konference

3.AtSeAltDetUdenom800

Mebehandlergruppe

    • 18.MinEgenUdsigtTilMineM  lskiver800
    • 1.AtBestemmeHvilken  bningDeSkalIndAd
    • 3.AtSeAltDetUdenom800

    KARSTEN AUERBACH       Smedebakken 5   |    DK-5600 Faaborg    |    Mobil +45 2179 6159    |   Email: karsten@auerbach-art.dk