Nyt

Jeg maler en hel gudstjeneste
7. oktober 2018. Vejle. Selv om jeg har stand-up malet i snart 25 år, er det første gang, jeg er blevet inviteret til at gøre det under en højmesse i folkekirken - med barnedåb og nadver - helt fra præludium til postludium. Det var ren improvisation - uden at jeg kendte andet end søndagens tekst - og fire af præstens stikord. Men maleriet blev færdigt i løbet af den time, som gudstjenesten varede.
Bagefter åbnede jeg en udstilling i kirkens lokaler (Vor Frelser Kirke, Vejle) som kan ses i kirkens åbningstid frem til slutningen af januar 2019. Se mere her.

 

250 konfirmander fylder kirke med kunst
25. september 2018. Odense. I dag holdt jeg en workshop med konfirmander fra flere sogne i Odense. Vi skabte en stor kunstinstallation rundt om - og på - alteret i Dyrup Kirke.
Formålet var at arbejde med gudsbilleder; både de positive, som kan få os til at tro, og de negative, som gør det svært at tro.
Målet var helt enkelt at få teenagerne til at forholde sig helt personligt til Gud, kirke og tro. Jeg har tit oplevet, at det er meget lettere for dem at reflektere og udtrykke sig om den slags abstrakte størrelser, med håndgribelige, fysiske materialer - og også at det motiverer og giver mening at indgå i et stort fælles projekt: Umiddelbart efter workshoppen blev deres installation taget i brug som en vigtig, central del af en gudstjeneste.
Se mere om kunst og konfirmander her.

 

Bestyrelses-dag
23. maj 2018. Randers. I dag holdt jeg en heldags workshop for en bestyrelse, der gerne ville mødes uden at være i bestyrelses-mode. Dvs. ingen beslutninger, ingen regnskaber, ingen strategier. Derimod ville de gerne tale sammen om, hvad der driver hver enkelt for at undersøge, hvilke udviklingsperspektiver for deres forening, de hver især bærer på.

Vi begyndte dagen med en maleworkshop. Om eftermiddagen tog samtalen udgangspunkt i deltagernes mange refleksioner under maleworkshoppen. Sidst på dagen var samtalen så godt i gang, at jeg ikke længere behøvede at være ordstyrer og kunne vende mig om til staffeliet og sætte billeder på deres ord.

 

At kortlægge en virksomheds udfordringer - sådan rigtigt!
24. nov 2017. Ribe. I dag viste jeg lederne på institutionen Specialcentret, hvordan besvarelserne på deres store medarbejdernundersøgelse kan omsættes til stednavne på et landkort over den verden personalet navigerer rundt i hver dag.
Bagefter inviterede jeg dem til at korrigere, præcisere og digte videre på deres hverdags geografi.
I januar fortsætter vi med medarbejdernes og borgernes input.

Netop landkortet er en fantastisk metafor. Dels fordi det viser de grundlæggende vilkår som en gruppe mennesker har til fælles, selv om de ser landskaberne fra vidt forskellige positioner. Dels fordi det giver et overblik over det, der ikke kan ændres - men som man kan forholde sig anderledes og nytænkende til.
Det er lettere at tænke nye tanker sammen - når tankerne er synlige!

Sidste gang, jeg brugte metaforen, var i en strategiproces for en efterskole, hvor jeg fik 50 granvoksne møde-deltagere til at analysere og forme skolens faglige diskurs som netop: landskaber - i flere trillebørfulde sand, som blev hældt ud på gulvet!

 

På døgninstitution - med kunststøtte
31. oktober 2017. Ribe. I fredags gav Kulturregion Vadehavet tilsagn om 70.000 offentlige kultur-kroner til mit nyeste kunstprojekt. 
Her til aften begyndte arbejdet med at jeg medvirkede på et forældremøde på en døgninstitution i Esbjerg Kommune for psykisk-/fysisk handicappede i alderen 0 til 25 år..
Som så mange gange før er mit ærinde at undersøge, hvordan kunsten kan gøre en forskel, der hvor den normalt ikke kommer. I dette tilfælde handler det om at understøtte institutionen i at nytænke forældresamarbejdet, så det får et mere langsigtet og helhedsorienteret perspektiv. Ledelsen taler om et paradigmeskift. Dét kræver fantasi og vision.

Projektet er formidlet af organisationen ARTBIZZ, som også følger og evaluerer arbejdet.
Den offentlige støtte gør det muligt for mig at udvikle og afprøve nye arbejdsformer. Under et tilsvarende projekt i fiskeindustrien i Skagen sidste år, brugte jeg for første gang en stor mængde interviews som udgangspunkt for mit billedskabende arbejde. Dén ide, forfølger jeg nu i det nye projekt. Jeg er heldig at kunne få råd og inspiration til "feltarbejdet" fra en antropologistuderende på sidste semester af kandidatforløbet på Københavns Universitet

Projektets rent fysiske resultat bliver en serie "portrætter" af det nytænkte forældresamarbejde, der skal fungere som pejlemærker i personalets fremtidige arbejde. Ferniseringen bliver den 9. juni 2018.

Presseklip: Jyske Vestkysten, Fyens stiftstidende, Medarbejderbladet. Esberg Kommune

 

Børnepartiet går ind i kommunalvalget
23. oktober 2017. Faaborg. Sent mandag eftermiddag satte en gruppe aktive børn deres håndmalede valgplakater op i Faaborgs lygtepæle. Børnenes budskaber er en reminder om, at de voksnes politik også har konsekvenser for børn; at det er vigtigt, at tænke mere langsigtet end til den næste vælgerundersøgelse - og lytte til dem, der en dag skal overtage kommunen:

• ”Bedre Internet” forlanger en dreng i håb om at de voksnes snak om ”Digital fremtid” - snart bliver nutid.
• ”Børnesikkert internet” – ønsker en pige, som allerede ved, at nettet ikke kun fører gode ting med sig.
• ”Nul skole efter 14:30” skriver én, der synes, at hun allerede har brugt nok af sin fritid på Skolereformen.
• ”STOP mobning” er et opråb til ansvarlige voksne fra et barn, som selv ved hvor ødelæggende dét er.
• ”Mere skoleskak” skriver en pige, der ved, at man bliver klog og strategisk af andet end bøger.
• En anden lægger sig taktisk i kølvandet på regeringens nylige afgiftsnedsættelser på nødder og advokerer for ”Mere billig Nutella”.
• En dreng har afluret de voksnes lemfældige omgang med valgløfter og lover at ”give cookies” til alle….

 Flere partimedlemmer udviser en smuk og tiltrængt evne at tænke ud over egne politiske særinteresser: De står op for nogen, der ligesom dem selv har en meget begrænset politisk indflydelse: Nemlig dyrene! Med slogans som: ”Pas på liv i naturen”, ”Flere fuglekasser” og ”STOP racisme mod hunde”.

Børnepartiet er – i modsætning til andre politiske partier – helt uden topstyring. Alle kan være med, lave plakater og mene lige hvad de vil! Der hersker dog en bred enighed om, at partiet skal være et godt eksempel for de voksne politikere - og helt undgå at nedgøre andre pga. race, tro, køn, hår- eller hudfarve.

Børnepartiet blev stiftet kort inden folketingsvalget i 2011. Også da kunne partiets valgplakater ses både i Faaborgs lygtepæle og på Facebook. Mange vælgere bemærkede, hvordan børnenes fantasi og farveholdninger langt overgik de voksne politikeres ensartede parader af tillidsvækkende smil – og en del erklærede, at de overvejede at stemme på partiet.
Netop kreativiteten og æstetikken i børnenes kampagne er ingen tilfældighed: der er nemlig tætte forbindelse mellem Børnepartiet og Faaborg Børnebilledskole.
Partiet håber, at ideen med at lave valgplakater og lære om både design og demokrati vil sprede sig fra Billedskolen til flere andre skoler i kommunen - og resten af landet.

Faaborg-Midtfyn Kommune har givet Børnepartiet lov til at tyvstarte valgkampen og hænge deres plakater op i Faaborgs lygtepæle allerede nu. Natur & Trafik har dog skønnet at plakaterne skal tages ned igen inden den 28. oktober, hvor de voksne politikere begynder at hænge deres plakater op - angiveligt pga. trafiksikkerheden. Derefter vil Børnepartiets plakater fra nuværende og tidligere valghandlinger blive udstillet på Faaborg Bibliotek helt frem til valgdagen den 21. november

Presseklip: Fyens Stiftstidende, Det Rigtige Faaborg

 

Nye partnerskaber mellem kunstnere og virksomheder
14. august 2017. Esbjerg. Kulturregion Vadehavet har valgt at støtte samarbejder mellem kunstnere og lokalt erhvervsliv i et stort projekt, som varer frem til marts 2018. I dag kl 15.30 invitererer Artbizz, Have Kommunikation og Kulturregionen virksomheder, kunstnere og kommunale embedsfolk til informationmøde hos Bluewater på Havnen i Esbjerg. Jeg medvirker med oplæg om, hvordan jeg som billedkunstner arbejder med innovation i virksomheder.
Se artikel i Jyske Vestkysten

I torsdags var jeg også på besøg i Vadehavsregionen for at have en indledende samtale med en spændende fødevarevirksomhed om at etablere et nyt partnerskab indenfor denne ordning.

I marts sidste år afsluttede jeg et tilsvarende projekt for en af verdens største producenter af fiskeolie og -mel i Skagen. Forløbet var en kunstnerisk undersøgelse af virksomhedens kulturelle dynamikker. Det indeholdt bl.a. en storstilet maleworkshop for alle virksomhedens 140 medarbejdere; en uge hvor jeg flyttede ind i produktionshaller og kontorer som arbejdende huskunstner; adskillige møder med virksomhedens direktion - og sluttede med en fernisering af de syv store malerier, som blev det rent fysiske resultat af de tre måneders arbejde.
I en video fra ferniseringen sætter John B. Christensen, som er Fish Supply Director på FF Skagen A/S, ord på de mere uhåndgribelige resultater af vores samarbejde:
”Der er ikke tvivl om at det har knyttet medarbejderne tættere til virksomheden. Man er nok ikke før blevet hørt, som man er i denne forbindelse”                 
Se video fra ferniseringen hos FF Skagen A/S.
Se præsentation af mit samarbejde med FF Skagen A/S på Artbizz' hjemmeside.
Se artikel i Fyens Stiftstidende

 

Dokumentation - helt enkelt.
4. august 2017. Holbæk. EUC Nordvestsjælland holdt medarbejderdag. Næsten 250 undervisere fra 6 geogreafisk spredte undervisningsinstitutioner mødtes for at lære hinanden bedre at kende. Dagen begyndte med at alle deltagere skulle igennem fire halvtimes-øvelser, som handlede om kommunikation, samarbejde og godt arbejdsmiljø. Derefter var der foredrag.
Min opgave var helt enkelt at dokumentere, hvad der skete undervejs; hvad deltagerne sagde, gjorde - og tilsyneladende tænkte. Det hele skulle resultere i fire malerier på hver 80 x 120 cm.
Se mere om, hvordan jeg får kunsten til at arbejde sammen med helt andre fagligheder.

 

Ny bog om æstetiske læreprocesser
8. juni 2017. Odense. I dag blev resultaterne af forskningsprojektet "Kulturens Laboratorium", som jeg har medvirket i, afsløret på en festlig heldagskonference på Magasinet i Odense.
Helt fra begyndelsen har jeg glædet mig over, at der blev brugt offentlige kulturkroner til at forske i netop det, som jeg har pioner-arbejdet med gennem mange år: æstetiske læreprocesser!
Sammen med Kulturaftale Fyn og PhD & Post doc. Tatiana Chemi fra Aalborg Universitet var vi ni hold Kunstnere, kulturinstitutions-folk og lærere, som undersøgte, hvordan vidt forskellige kunstarter kan katalysere læring. Jeg samarbejdede med Johannes Larsen Museet i Kerteminde og Ørbæk skole.

Læs Tatiana Chemis nye bog om æstetiske læreprocesser som e-bog her.
Læs mere om konferencen på TV2Fyn's hjemmeside.
Se videoklip her.

 

Fra udfordring til udsmykning
23. marts 2017. Randers. Skolereform og skolesammenlægninger. Vestervangsskolen i Randers har i nogle år samarbejdet med Institut for Relationspsykologi om udfordringerne. Forløbet sluttede med en konferencedag først i januar for skolens pædagogiske personale. Jeg var med til at planlægge dagen og skulle selv lede en fremtids-workshop om eftermiddagen, hvor de 200 deltagere skulle male.
Om formiddagen cirkulerede jeg mellem skolens årgangsteams med karton og farvekridt og satte billeder på ordene, mens de diskuterede deres største udfordringer.
Sidst på dagen skulle jeg med input fra personale og ledelse kombinere det vigtigste i deres og mine billeder til tre store malerier – svarende til skolens tre værdier Faglighed, Fællesskab og Fremsynethed, som skoleledelsen havde sat som rammer samtalen om skolens kultur.
Jeg brugte efterfølgende en dag på at færdiggøre malerierne hjemme på atelieret. Institut for Relationspsykologi lavede en video fra denne arbejdsdag, hvor jeg også præsenterer de tre malerier. Videoen var lavet til intern brug på skolen, men jeg har nu fået mulighed for at offentliggøre den:
CLICK HER FOR AT SE VIDEO
Scroll ned på denne side til 28. maj 2015 for at læse om et lignende forløb for en fri- og efterskole på Fyn.
Læs om andre private og offentlige virksomheder, som har brugt min billedkunstner-tilgang til konsulent- og udviklingsarbejde HER

 

Kunst for gadebørn
25. januar 2017. Kolkata, Indien. Vi vinker farvel efter ti dage hos en ung indisk familie, som bl.a. leder 5-6 projekter for slum- og gadebørn, hvoraf den mest fantasifulde er en brasiliansk fodboldskole for gadebørn!
Vi mødte dem på Andaman Islands for 6 år siden og har siden støttet flere af deres projekter med mine jule-kunst-auktioner.
Under den seneste auktion i december begyndte helt almindelige borgere i vores by spontant også at donere til sagen, så vi denne gang havde over 10.000 støttekroner at gøre godt med. Det var dejligt med sådan en tillid, men det forpligtede også til at vi rejste ud for at se og forstå projekterne og børnenes livsvilkår - og hvordan vi bedst kan støtte.

Allerede dagen efter vores ankomst holdt jeg børnebilledskole i et blikskur for ca. 40 børn i et nystartet projekt i et slumkvarter i megabyens udkant.
I den centrale del af byen besøgte vi et børnehus hvor ca. 50 gadebørn jævnligt kommer for at få bad, beskyttelse og nogle få timers normalt børneliv med leg og sund voksenkontakt, mens yderligere 10 børn bor der fast og går i skole.
Børnene i Faaborg Børnebilledskole havde lavet malerier til dem. Gadebørnene smilede mens forklaringerne til den danske børnekunst blev oversat til bangla – og var glade for dette bevis på, at nogle børn fra et andet land faktisk tænker på dem.

Det bliver disse to projekter, som min 2016-jule-kunst-auktion kommer til at støtte.
Hovedparten vil gå til det nye slumprojekt, hvor pengene over de næste to år er øremærkede til at få de første 10 børn ind i en fast skolegang – med al mulig nødvendig voksenstøtte - plus medicin, skolepenge, -uniformer og -materialer og andre nødvendigheder.
Se presseklip her

 

Overrasket af donationer
1. Januar 2017. Faaborg. Jule-Kunst-Auktionen lukkede juleaftensdag kl 16.10. Maleriet blev solgt for kr. 4.200,-. Men allerede ugen før skete det uventede, at folk donerede penge til gadebørnprojektet, som vi skal besøge i Indien.
Status her nyårsdag er, at vi i alt kan støtte arbejdet med DKK 10.500,-

 

Jule-kunst mod traficking af børn
12. december 2016. Faaborg. 24 helt nyfødte ansigter. Ét af dem er malet på en baggrund af bladguld, der lyser ud imod os... Du kan  se biledet her.
Årets jule-kunst auktion er begyndt. I år støtter salget fra auktionen  et projekt, der bekæmper menneskehandel med gadebørn i Indien.
Jeg maler hvert år et julebillede til helårsbrug, som ikke er mere julet end at det også kan hænge fremme i februar eller august – og ikke større end at almindelige mennesker kan have råd til at byde på det - og finde plads til det i stuen. I år måler det 34 x 49 cm.

Det gode ved at male er, at man kan sige flere ting på én gang:
Jeg har anstrengt mig for at male spædbørn fra hele verden, fordi projektet, som auktionen støtter, handler om børn: Bortset fra kuløren er vi alle ret ens, når vi bliver født. Det er vores vilkår, der er så himmelråbende forskellige!
Billedets titel refererer til Joan Osborne’s ”What if God was one of us?” Sangen var ment som en protest mod de vilkår, Han byder os. Men for mig er julen netop en fejring af at Gud valgte at blive et sårbart menneske ligesom os. Det er noget af det som gør kristendommen unik – og noget, som er kommet til at betyde meget for mig over årene.  
Og endelig kan man næsten ikke undgå at blive i godt humør af at se på billeder med spædbørn!”

I år går pengene fra salget til at hjælpe nogle af de mest udsatte gadebørn i Kolkata i Indien. Børn som ikke bare lever i den yderste fattigdom uden familie, men som også er i høj risiko for at blive fanget, handlet og tvunget til slave-arbejde, sex-arbejde eller ufrivillig organdonation.
Det er tanken at projektet senere skal brede sig til de nærmeste delstater Bihar og Odisha.

Vi mødte lederne for gadebørnsprojektet for syv år siden og har siden støttet deres arbejde med bl.a. jule-maleri-auktioner.
Denne gang vil vi selv rejse ned og aflevere pengene for bedre at kunne se og forstå projektet, mødes med lederne og med de børn som det handler om.

Billedet er udstillet i Fyens Rundkirke i Horne, hvor der er åbent kl. 8-16.00 hver dag.

Se presseklip her

 

Kinesisk tusch og ægte guld
15.september 2016. Jelling. Jeg pakker den anden af efterårets tre udstillinger i bilen for at hænge den op hos kunstforeningen BYENS KUNST i Byens Hus i Jelling.
Du er velkommen til fernisering der på lørdag den 17. september kl 14.00.
Mange af billederne på udstillingen kommer lige fra en skøn sommer, hvor jeg efter et helt år fyldt med bestillingsarbejder, kunstprojekter og undervisning har haft 3 måneders tiltrængt ro til at arbejde med mine egne malerier.
Jeg valgte at fordybe mig i det kinesisk inspirerede tuschmaleri.
Det er 10 år siden, jeg føst gang udstillede billeder i dén stil.
Sidste år i september udstillede og solgte jeg flere tuschmalerier i Kunming og Beijing.
Mange af de figurer, jeg malede i sommer udtrykte smerte. Jeg vidste, hvor den kom fra: Jeg er nær pårørende til både psykisk syge og skrøbelige ældre mennesker - og dét slider og gør ondt! Normalt udstiller jeg ikke så private ting, men denne gang følte jeg mig udfordret til at fortælle "den gode historie om det hæslige". Midt i den proces opstod ideen med at lægge ægte bladguld rundt om kroppene. 
Jeg har læst, at i den ortodokse kirke symboliserer guldet Det Evige, Det Hellige - eller Guds nærvær. Men jeg blev overasket over, at det rent praktiske arbejde med at forgylde føltes rart og "helende". Og jeg blev endnu mere overrasket over, at gæster på mit atelier også oplevede dette i mine helt nye billeder, hvad enten de havde et forhold til disse kæmpestore begreber eller ej: Mange af billederne blev købt så snart jeg havde lavet dem.
En del af billederne er udstillet frem til 6. november på Gerd Grubes galleri i Børkop frem til 6. november.
Og en del bliver udstillet på Galleri Emmaus i Haslev 8. oktober til 3. december
Men de kan alle ses her på mit web-galleri

 

Med domstolene på sightseeing i det postfaktuelle tågelandskab
30. august 2016. Østerbro, København. Jeg medvirkede på Domstolsstyrelsens konference "Tillid til Domstolene". Den danske befolknings tillid til retsvæsenet har været stigende siden man begyndte at måle det i 2002. Men selv om vi i dag deler verdensrekorden med Norge, viser den seneste undersøgelse et svagt dyk . Medlemmer af Folketinget, branche- og fagforeninger, medier og universiteter, politi- og anklagemyndighed, advokater, græsrodsbevægelser og tænketanke holdt oplæg på konferencen - og jeg stod på sidelinjen og "live"-malede.

 

Forskning i æstetiske læreprocesser
19. april. Kerteminde. Første rigtige arbejdsdag i forsommerens kunstprojekt: Møde med museumsinspektøren og efterfølgende rundvisning på Johannes Larsen Museet. Projektet handler om stedets magi. Malerens egne steder - og børns yndlingssteder. Derfor gav jeg mig tid til at blive på museet længe efter mødet og selv gå rundt for at få en fornemmelse af kunstneren Johannes Larsen og hans steder.
Det var sværere end jeg troede; jeg kommer til at besøge stedet igen en af de nærmeste dage.
Det bedste ved projektet er at Kulturministeriet kaster offentlige kroner i forskning i netop det, som jeg har pioner-arbejdet med gennem de sidste 17 år: æstetiske læreprocesser! Sammen med Kulturaftale Fyn og PhD & Post doc. Tatiana Chemi fra Aalborg Universitet er vi nu ni hold undervisere, kulturinstitutions-folk og kunstnere, som dokumenterer, hvordan vidt forskelige kunstarter katalyserer læring.
Læs mere her.

  

Magiske musik-malere
13. april 2016. Ringe. I denne og sidste uge lærte jeg ca tres 7., 8. og 9. -klasses elever at male abstrakt ud fra musik. 
Jeg præsenterede dem for Vasilij Kandinskij - den første ægte abstraktionist i Vestens kunsthistorei - som netop ønskede at maleri skulle opfattes på samme måde som musik. Men også for nyere danske eksempler som Arvid Arp Hansen og min egen praksis med live painting til musik, som jeg begyndte med for over 20 år siden.
De kunne tydeligvis mærke historiens vingesus, da jeg viste dem Kandinskys allerførste abstrakte akvarel og de forstod at netop dén er grunden til at mange af dem på et tidspunkt har udbrudt "Nu laver jeg et abstrakt billede!", når de var blevet trætte af at kæmpe med at tegne så det lignede.
Kunstprojektets mål var, at eleverne skulle udsmykke deres friskoles nye musikhus. De blev delt i ni grupper og guided til at male ni billeder efter ni meget forskellige slags musik. 
Ferniseringen i eftermiddag blev fuldstændig magisk! Eleverne spillede hvert af de ni musikstykker for deres yngre skolekammerater og bad dem gætte det tilsvarende billede. Men ingen havde ventet, at de var i stand til at gætte hele otte ud af de ni billeder!
Jeg kontrollerede om ikke nogen havde fået hemmelig hjælp fra de store, men selv små 2. og 3. -klasses elever havde argumenterne parat, da jeg spurgte:
"Der var så mange små runde bevægelser i den måde, de sang på - ligesom cirklerne på billedet" (Bollywood musik)
"Alle stemmerne sang de samme. Det er lige som den lange streg, der går gennem hele billedet" (Unison gregosiank korsang)
"Musikken lød ligesom en fest; der var så mange farver i - ligesom på dét billede! (Bazar's Balkan musik)
Undervejs så jeg at selv nogle af de yngste børn stod og fulgte melodiernes bevægelse med en finger på de lange penselstrøg - eller fingerknipsende talte prikker, som markerede en rytme! 
Inspireret af den sidste nulevende COBRA-maler Pierre Alechinsky klæbede eleverne udvalgte kalligrafi-øvelser fast som friser nederst på deres færdige malerier. Og billederne er nu mærket med QR-koder, så alle kan høre den musik de forestiller.  

 

Skagensmaler anno 2016
17. marts 2016. Skagen. Jeg afslutter et tre måneders projekt med en af verdens støste producenter af fiskemel og - olie, FF Skagen A/S. Det er første gang jeg selv har søgt offentlige kulturkroner til et kunstprojekt. Og det lykkedes.
Forløbet begyndte med en storstilet maleworkshop på en temadag, hvor alle virksomhedens 140 medarbejdere gruppevis arbejdede med at sætte billeder på virksomhedens kultur. 
Jeg havde flere møder med FF Skagens A/S's ledergruppe. Og efter 1½ måned flyttede jeg ind som huskunstner med mit mobile atelier for at kunne male - og komme i samtale om - folks hverdag. Hjemme malede jeg alt det, som jeg hørte, ind som et ekstra lag ovenpå de realistiske skildringer af arbejdet i produktionsanlæg og på kontorer, så det altsammen viste de mange sider af virksomhedens kultur.
Under et besøg på kunstmuseet i Skagen oplevede jeg et overraskende tæt slægtsskab med de berømte kollegers banebrydende optagethed af netop helt almindelige nordjyders dagligdag!
Se video fra ferniseringen.
Se præsentation af mit samarbejde med FF Skagen på Artbizz' hjemmeside.
Se artikel i Fyens Stiftstidende

 

På Christiansborg med Etisk Råd
26. januar. 2016. København. Jeg medvirkede som "live"-maler for Etisk Råd under det afsluttende seminar i projektet "Diagnosen som det bedste og et værste"  for et år siden. Jeg var også inviteret med i dag, da rådet fremlagde resultaterne på en konference på Christiansborg. Mine billeder blev brugt som illustrationer på roll-up bannerere og slideshows under præsentationen.
Undersøgelsen tog udgangspunkt i tre "gråzonediagnoser", som er i stærk vækst: ADHD, depression og funktionelle lidelser. På seminaret sidste år havde jeg 10 min taletid ved afslutningen. Jeg brugte den bl.a. på at undre mig højlydt over, at ingen af de 50 indkaldte eksperter havde brugt bare 5 min på at reflektert over, hvilke samfundsmæssige forandringer der måske kunne være årsag til "de nye syge"

   

 

Kunst hjælper børnene på Sinjar bjerget
16.December 2015. Faaborg. Årets jule-kunst-auktion er begyndt!
I år hjælper pengene fra salget børnene blandt de fordrevne yazidier i det nordlige Irak.
Sidste sommer belejrede Daesh (IS) den lille religiøse minoritet som var flygtet op på et bjerg. Ud over selve krigshandlingerne var mange af børnene vidner til, at børn og voksne, som ikke lod sig tvangsomvende til islam blev halshugget, levende begravet, voldtaget eller solgt som slaver. Nu ét år efter Daesh’s tilbagetrækning er der stadig 25.000 yazidier i lejrene på bjerget.
Den danske nødhjælpsorganisation Mission Øst er nu ved at oprette ”børnevenlige områder” i lejrene på bjerget – og det er dét, jeg støtter med auktionen i år. I år prioriterer jeg flygtningesituationen frem for de græsrodsprojekter i Kina, Indien og Thailand som jule-auktionen har støttet de sidste 8 år, og Mission Øst er et godt valg. Det er en af de 12 organisationer, som modtog bidrag fra TV2 og DR’s Hjælp Nu Indsamling i september. Men den er ikke større end at den kan holde omkostningerne til markedsføring og administration helt nede under en tredjedel af, hvad tilsvarende organisationer bruger. Og så glæder det selvfølgelig mit kunstnerhjerte, at tegning og maleri er en fast bestanddel af de psykosociale programmer, som de traumatiserede børn tilbydes på centret.
Presseklip: Fyens Stiftstidende, Religion.dk, Ugeavisen Udfordringen, 

Billedet er forgyldt med ægte bladguld og er kantet med rødt. Det måler 34 x 55 cm og kan ses i større format her.
I år er det udstillet, så det kan ses af alle - døgnet rundt - vinduet hos Profil Optik på Mellemgade i Faaborg.
Du kan byde på maleriet på min mobil/sms +45 21796159, facebookprofil eller pr. mail.
Auktionen varer frem til den 24. december, hvor den slutter ved 16.00-tiden, når det højeste bud er afgivet.  
Alle nye bud vil blive slået op her og på min facebook profil. 
Der er budt kr. 3.000,-

 

 

 

Ismand!
10. juni 2015. Vester Åby. De fleste af mine malerier er fulde af kropsudtryk og bevægelse, men jeg maler også portrætter:
Før is-sæsonen begyndte spurgte chokolatier Henrik Konnerup, om jeg kunne lave et is-skilt, som skulle stå ude på vejen. Det skulle passe ind i landsbyens omgivelser, være synligt og tydeligt og sige: "Is" på lang afstand.
Vi aftalte, at han selv skulle portrætteres på skiltet. Baggrunden fik nøjagtig sammenchokoladebrune farve som butikken. Og jeg besluttede at lave det i retro-stil - altså noget, som jeg kunne have set i min egen barndom.
Se hele skiltet her.

  

De bygger missionen og maler visionen
29. maj 2015. Varde. Jeg har løst opgaver sammen med konsulenthuset Worklife i 16 år, så vi kender hinanden godt. Men det er alligevel noget andet at blive inviteret ind i virksomhedens egen strategiproces og være konsulent for konsulenterne!
En virksomheds "mission" beskriver, hvorfor den er til. Udfordringen er, at de fleste fagfolk har lettere ved at fortælle, hvad de laver end hvorfor. Det gjaldt også her, hvor jeg måtte ty til kunst-greb for at få medarbejderne op og se deres egen virksomhed i kunde- og samfundsperspektiv.
Jeg tror, at det hjalp, at jeg bad dem skrive missionen på mursten og stable og bygge den op i flere etager. Det tvang dem helt bogstaveligt op i det høje perspektiv.
En anden del at strategiarbejdet er "vision" - et ord som kommer af det latinske ord for at se. Alligevel nøjes mange virksomheder med at tale sig frem til deres vision. Men i eftermiddags malede medarbejdere deres vision for Worklife. Først skabte de i fællesskab billeder af fremtiden - og derefter malede de, hvordan de ville placere sig i den.

 

Strategiproces i en fri- og efterskole
28.maj 2015. Årslev. I aftes medvirkede jeg i den anden af tre strategi-workshops for Sdr. Nærå Friskole/Midtfyns Efterskole.
Skolelederen var led og ked af traditionelle strategiprocesser og havde bedt mig om at medvirke i at planlægge og facilitere et mere involverende forløb.
I de seneste årtier er dannelsesbegrebet forsvundet ud af dansk skoletænkning, som er blevet reduceret til en diskussion om, hvordan man kan fylde mest mulig målbar faglighed ind i børnenes hoveder - uden at vi forresten helt ved, hvad vi mener med begrebet faglighed.
Dannelse handler om, hvilke mennesker skolen skal "skabe" - og ikke kun om hvilke ressourcer den skal levere til samfundsmaskineriet.  
Dannelse tager i sagens natur tid. Og skal man som Friskolen fastholde et kvalificeret dannelsesbegreb, er man nødt til også at tale om fremtiden! Så det lagde vi ud med den første aften. 
Vi talte om temaet længe. Og når man har gjort dét, begynder man at genkende de veje, samtalen og tankerne kan gå. Man kan have forskellige landkort og perspektiver, men langsomt opdager man, at vi alle bevæger os i det samme landskab. Det er diskussionerne, der udkrystaliserer sig til en diskurs. Jeg bad deltagerne reflektere over, hvordan dette diskurs-landskab så ud. Hvor var de nedtrådte stier; de nye udsigtspunkter osv.? Og så hældte jeg trillebørfulde af sand ud på gulvet, så de kunne forme fremtidslandskaberne - og tale om dem.
Den anden aften talte vi om skolens værdisæt. Jeg gav et kort oplæg om værdiprocesser og problematiserede især at Friskolen oplever et pres for, at en selvfølgelighed som  "faglighed" nu skal ophøjes til værdi - ligesom den er blevet i andre skoler. 
Derefter blev deltagerne delt i 5 grupper, der skulle "bearbejde" Friskolens værdisæt på hver sin måde.
Jeg malede, hvad jeg hørte og tænkte under deres samtale og udstillede skitserne for dem bagefter. Deltagerne stemte om, hvilke billeder, der var vigtigst.
Det var ikke overraskende, at er Grundtvig-Koldsk Friskole faldt for kultur-udsagnet "Vinger og rødder"!
Mere retningsgivende var det, at de ca 30 deltagere var ret enige om vigtigheden af fremover at diskutere og formatere det dominerende faglighedsbegreb.

 

Book-release ved Rådhuspladsen
29. april 2015. København C. I de seneste måneder har en illustrationsopgave vokset sig stor og spændende: Jeg skulle egentlig bare illustrere forsiderne til to nye antologier, men blev også inviteret til at deltage på begge boglanceringer og to mellemliggende seminarer med oplæg og live painting på Vartov i København. Samtalerne med redaktøren var meget givende - vist for os begge to. I hvert fald bad han mig skrive et bidrag til den anden antologi "Det relationelle menneske", som udkommer i dag.
Det var nærliggende at kalde artiklen "Relationel kunst". Det var den franske kunstkritiker Nicolas Buorriaud, som først brugte betegnelsen til at karakterisere 1990ernes samtidskunst. Men mon ikke mine 16 års arbejde med at skabe ægte, ligeværdige relationer mellem kunsten og andre helt fremmede fagligheder kaberettiger mig til at udvide begrebet lidt?
Dansk Bibliotekcenters lektørudtalelse om den første antologi anbefaler landets biblioteker at anskaffe bogen - og roser ligefrem bogens "lækre indpakning"! En senere anmeldelse på Netavisen Sameksistens fremhæver også design og forsideillustration.
Jeg er selv meget gad for resultatet - og har nydt samarbejdet.

 

Jule-auktionen sluttede på Juleaften
24. december. Faaborg, Esbjerg, Ry, Aalborg, Amager. I opløbet foregik auktionen pr. sms - understøttet af konstante opdateringer på min hjemmeside og facebookprofil.
Sidste år havde jeg sat et fast sluttidspunkt, og det fungerede ikke! I år sluttede auktionen først da det højeste bud var givet kl 17:12.
I den hektiske afslutning gik prisen på originalmaleriet til mit 2014 julekort op på DKK 4.500,-
Pengene vil nu blive sendt til AIDS Care's arbejde i Nordthailand
Se presseklip

 

Jule auktionenstartede på World AIDS Day
1.December 2014. Faaborg. I dag blev originalmaleriet til mit 2014-julekort afsløret af stifterne af AIDS Care, Ingerlise og Mogens Koch Pedersen fra Grindsted. Pengene fra salg af julekort og originalmaleri går til etableringen af et ungdomshus for børn af AIDS familier i Nordtahiland. Læs mere her. 

Auktionen varer frem til 24. december, hvor den slutter ved 17.00-tiden, når det højeste bud er kommet ind. 
Du kan byde på maleriet på min mobil/sms +45 21796159, facebookprofil eller mail 
Alle nye bud vil blive slået op her og på facebook.

Lørdag den 24. december kl 17:11: DER ER BUDT: DKK 4.500,-

Billedet kan ses i større format her. Og det kan ses "live" i våbenhuset i Helligåndskirken i Faaborg hvor der er åbent hver dag kl. 8 -17.00.
Det måler 36 x 36 cm (plus Den Nyfødtes ben).
Læs Presseklip Fyens Stiftstidende  

 

Skolebestyrelsen på atelierbesøg
9. november 2014. Faaborg. Bestyrelsen for Midtfyns Efterskole/Sdr.Nærå Friskole besøgte mit atelier. De havde bedt mig om at fortælle om, hvordan billedkunst kan hjælpe ledere og organisationer i deres arbejde med vision, perspektiv, overblik og fremtidsbilleder. Begreber, som netop har fået deres navn, fordi de har noget at gøre med evnen til at se.
Jeg gav gæsterne smagsprøver på mine metoder. Besøget endte i en dyb samtale om lederrollens svære vilkår i vores danske kultur.

 

På dannelsesrejse.
16.- 19. oktober 2014. Rom. Der er langt fra Rafael til Duchamp, selv om jeg mødte dem begge på en ultra kort inspirationstur til Rom i sidste uge. 
Det er 3. gang jeg nyder byens enorme kunsthstoriske vingesus. Jo ældre jeg bliver, jo længere kan jeg se ind i de gamle klassiske mestres værker - se, hvor store de er!
Det var på Galleria Nazionale d'arte Moderne, at jeg brat stødte ind i nutiden: selvste originalen af Duchamp's pissekumme fra 1917, som for mange markerer starten på nutidskunsten.
Jeg følte et lille stik af ærefygt - og derefter: ynk! Er det mon virkelig højdepunktet, når fremtidens kunsthistorikere engang skal udgrave "mit" århundrede?
Men måske skal Duchamp alligevel have credit for, at vi kan opleve helt almindelige dagligdags ting som netop kunst, som fx de papirsflyvere, der udmykkede vinduerne i en skobutik, jeg tilfældigt kom forbi.
Og når nutidskunsten således har åbnet ballet for at alt kan være kunst, så bliver alting også til inspiration - og dét blev det på turen: ælgamle mosaikker, nytændte lys i en kirke, braldrende reklamer på en bus... Altsammen ligger nu på nethinden eller mit store ide-lager!
Men det var nede foran Rafael's spil-levende menneskeroppe, som var malet på Pavens vægge, at jeg fik lyst til at komme tilbage til Rom igen. Dér fornemmede jeg i et kort øjeblik, hvor lidt jeg endnu har fattet og sanset, og hvor meget mere, der er at hente i den klassiske kunst. Næste gang skal jeg bare have mere af den tid, som Rafael, Michelangelo, Caravaiggo og de andre gamle, har fortjent, at man bruger sammen med dem.

 

Livsnydelse - til det yderste
7. oktober 2014. Hvide Sande. Er ”Nydelse - en ydelse” i plejen af terminalt syge? Dette provokerende spørgsmål tiltrak hele 65 engagerede deltagere til en temadag på Ankerfjord Hospice.
Langt størstedelen var sygeplejersker tilknyttet hospicer, hjemmeplejen og kræftafdelinger på sygehuse. Jeg holdt selv en times indlæg om egne og andres erfaringer med at bruge billedkunsten i plejen af døende. Men resten af dagen stod jeg og malede ”live”, ved siden af en klinisk sexolog, en berøringspædagog, en musiker og en filosof, som gav deres indblik i, hvad vores krop og bevidsthed har behov for i den allersidste del af vores liv.
For hver taler lagde jeg et nyt lag ind i maleriet, men det centrale i billedet blev to nøgne kroppe, som jeg malede, mens sexologen på en meget gribende måde beskrev sin kamp for at få plejepersonale til at forstå, hvordan vores behov for berøring, intimitet, nærhed og opmærksomhed varer ved, selv efter at flere af kroppens funktioner er hørt op.
Læs mere om kunst og hospice her.

 

Fra diskussioner til oplyst diskurs.
27. september 2014. Haslev. Jeg deltog på et 4-dages seminar med kinesiske og skandinaviske kunstnere og teologer. Det blev mig, som skulle holde den sidste tale. Jeg havde forberedt mig grundigt og syntes, at jeg havde mange gode pointer. Men som tiden nærmede sig, havde de andre talere én for én fået sagt meget af det samme, som jeg ville sige. Desuden var vi alle blevet fyldt så godt op med kloge ord og tanker, at vi næsten ikke kunne rumme mere. Derfor skar jeg min indledning ned til et minimum og faciliterede i stedet en proces, hvor alle kunne deltage.
Når man har diskuteret det samme tema med andre (eller sig selv) i lang tid, begynder man at genkende de veje, samtalen og tankerne kan gå. Og langsomt opdager man det landskab, man bevæger sig i. Det er diskussionerne, der udkrystaliserer sig til en diskurs.
Jeg bad deltagerne i stilhed at reflektere over, hvor i dette diskurs-landskab, de selv havde haft de vigtigste refleksioner i dagenes løb: De nedtrådte stier; de nye udsigtspunkter; de grænser som var krydset. Og så inviterede jeg dem til hver især at forme netop dét sted i en bunke fugtigt sand, som jeg havde hældt ud på gulvet.
Alle afsluttede med at anbringe et fyrfadslys på deres område som en helt bogstavelig bøn om at få mere lys over det.

 

Indhentet af fortiden.
16. september 2014. Wien, København, Faaborg. I dag blev jeg krydsforhørt på Skype af én amerikansk og én østrigsk professor i 1½ time. De ville skrive en videnskabelig artikel om, hvorfor et projekt, som jeg lavede for dynefabrikanten Quilts of Denmark for ti år siden, var lykkedes så godt. I deres forskning var de begge stødt på en del både større og dyrere projekter, hvor kunstnere havde samarbejdet med virksomheder, og hvor alt var endt i ren fiasko. De lovede at jeg nu kan se frem til at spille hovedrollen som "The Good Guy" i deres næste forskningsrapport.
Samarbejdet med dynevirksomheden begyndte med et "arbejdslegat" fra organisationen NyX, (som arbejdede for Kultur og Erhvervsministeriet) og blev prisbelønnet af Tuborgfonden. Virksomheden valgte at fortsætte samarbejdet i endnu et ½ år. Det resulterede bl.a. i et stort kunstprojekt i Magasin du Nord.

 

Hvordan maler man det værste, der kan ske?
14. august 2014. Faaborg. I dag har jeg færdiggjort et banner, der skal hænge et sted i byens gader i de næste tre uger i forbindelse med Faaborg Kunstnertræf.
I år er temaet for kunstnertræffet: "farver". Titlen på mit billedet er "Qrimzi/Rød" og er skrevet på banneret med latinske og arabiske bogstaver.
Jeg havde egentlig nogle helt andre planer, men den seneste udvikling i de ISISkontrollerede område i Irak og Syrien påvirker mig så dybt, at jeg var nødt til at lave et billede om dét.
Det var svært, og jeg brugte lang tid på at lave ideer og skitser. Selv om jeg undgik at tage inspiration fra de hæslige fotos af henrettelser, sexuelle overgreb og lemlæstelser, som ISISkrigerne selv lægger ud på de sociale medier, blev mine billeder alligevel for voldsomme. Jeg prøvede, om jeg kunne finde et udtryk, som ikke blot var en re-aktion, eller et udbrud af min vrede eller "retfærdighedsfølelse". Noget som blev malet i en ånd, som er det stik-modsatte af den, som driver ISISkrigerne. Og en morgen for nogle dage siden vågnede jeg op med ideen om denne lille gruppe drenge, som sidder og undrer sig - og spejles - i det blod, som flyder lige nu.
Jeg er stadig ved selv at prøve at forstå billedet. Men det føltes rigtigt! Jeg ved, at billedet er en bøn for noget, der næsten ikke er ord for - en bøn for de kristne i området, som jeg pga. min egen tro føler mig særligt forbundet med, men lige så meget for yazidierne og de muslimske grupper, som bliver forfulgt. Og især for børnene.

 

Jeg udstiller 3 forstudier til "Faaborg Skyline".
23.juni 2014. Faaborg. For godt to år siden optrådte jeg i en stuvende fuld Helliåndskirke i Faaborg med at male under en gospel-koncert med Maria Carmen-Koppel. Maleriet blev auktioneret i forbindelse med indsamlingen til restaureringen af Faaborgs Klokketårn, og jeg har efterfølgende kunne glæde mig over at have bidraget med ca. 1% af reparationsomkostningerne.
Jeg havde fået ideen til "Faaborg skyline" flere år tidligere. Under koncerten malede jeg billedet på højkant - med skylinen ude i venstre side, sådan som det oprindeligt var inde i mit hovede.
Inden koncerten lavede jeg flere forstudier: Først var jeg på fotosafari i omegnen af byen for at finde den bedste vinkel. Derefter tegnede jeg adskillige skitser, hvoraf en enkelt blev udvalgt som illustration på de folkeaktier, som blev solgt under indsamlingen. Til sidst lavede jeg også en serie farvestudier i akvarel. Tre af disse akvareller er nu udlånt til en udstilling i Faaborgs Klokketårn som varer fra 23. juni til 6. juli, hvor de kan erhverves for kun DKK 900,- pr. stk.

 

Da kunsten kom på hospice
24. maj 2014. Odense. Jeg holder oplæg på Hospice Forum Danmark's årsmøde om "Billedkunstens betydning i palliativ pleje og behandling". Det hele begyndte for 8 år siden hvor et hospice bad mig komme og male for en døende kvinde. Siden har jeg 5-6 gange undervist sygeplejersker og plejepersonale på University College Syd og i 2010 bidrog jeg til en antologi fra Aarhus Universitetsforlag om pleje af døende. Den moderne hospicefilosofi har helt fra begyndelsen i 1960ernes London understreget æstetikkens store betydning. Her i Danmark er der kommet mere forskning om dette i de seneste år.
Læs mere her på hjemmesiden, eller hos Dansk Hospice Forum eller i Kristeligt Dagblad

 

At tænde ildsjæle uden at de brænder ud
2. maj 2014. Horne. Forstander Niels Brunse holdt afskedsreception på Faaborgegnes Efterskole. Bestyrelsen kontaktede mig, fordi de ønskede at give en gave som var lavet specielt til ham. Vi startede med en god samtale om, hvad billedet skulle sige om skolen og manden. Allerede mens vi talte, kom de første ideer; bl.a. at billedet skulle deles i to. Efter en uge var jeg klar med blyantsskitser og farveprøver. Faaborgegnes Efterskole er præget af, at lærerne er ildsjæle, der altid er 100% på. En af mine store tekniske udfordringer var at dæmpe maleriets farver så meget, at ilden i de mange ildsjæle kunne males med farven okker i stedet for stærke gule og orange farver. Det var spændende, fordi jeg først måtte bygge hele billedet op i grålige toner, før jeg kunne tænde ilden på selve den morgen, hvor billedet skulle afleveres.
Se andre eksempler på bestillingsarbejder, jeg har udført til gave-brug.

 

Kunst bliver til mad, ly og skolegang til slumbørn.
11. april 2014. Kolkata, Indien. I december 2013 satte jeg to forgyldte billeder på auktion i Faaborg og Horne kirke. Det ene billede blev trykt og solgt som julekort. Salget indbragte næsten kr. 5.000. For nogle dage siden fik jeg mail fra min ven Rajan i Kolkata (tidl. Calcutta), som beskriver, hvordan pengene bliver brugt:
”Vi lavede noget god mad til gadebørnene. Flere af dem havde ikke fået et ordentligt måltid i lang tid, og vi så både desperation og glæde i deres øjne, mens vi serverede” begyndte han sin redegørelse.
Rajan's medarbejdere samlede to hold á ca. 50 børn.
Den første gang inviterede de slumbørn, som har nogle slægtninge at bo hos. Der kom også ca. 20 af de voksne med. En del af virkeligheden i Indiens slum er, at børn risikerer at blive bortført til slave- eller sexarbejde eller ufrivillig organdonation. Derfor må Rajan’s medarbejdere først vinde tillid, inden de kan få lov at hjælpe nogen: ”Måltiderne er en god måde at skabe relationer. De voksne lærer os at kende og oplever, at vi virkelig har omsorg for børnene.”
Rajan er leder for en flok ildsjæle eller ”sociale entreprenører”, der arbejder uden anden løn end den frivillige støtte, de får - hovedsagligt fra venner og kirker i Vesten.
De skaber fristeder i byens slumkvarterer, hvor børnene bare kan være børn og lege. Og de holder skole - og prøver at være en positiv voksen-kontakt for dem hver dag.
Men det er svært at have en regelmæssig kontakt med børnene. I Kolkatas bundløse fattigdom er leg, barndom og skolegang en unødvendig luksus: De fleste dage må børnene ud i byen for at finde småjobs eller tigge.
”Dagen efter serverede vi det andet måltid. Denne gang til de hjemløse børn.” fortsætter Rajan,
”Vi havde købt tæpper til dem. Om natten sover de under træerne eller foran butikkerne uden at have noget at tage over sig. Nu kan de rede en seng hver aften!”
Lige nu bor syv af disse hjemløse børn i et børnehus som nogle af Rajan’s medarbejdere driver. Til dem var der købt skoleuniformer, blyanter, kladdehæfter penalhuse, skoletasker (og en paraply til når monsunregnen sætter ind om nogle måneder). Så nu kan de komme i skole. Det havde ellers knebet med at have penge nok til det: Selv om alle indiske børn i princippet har ret til at komme i skole, får de kun lov til det, hvis de kan købe skolesager og -uniformer.
”Det var nogle gode dage - og det var stort for mig som leder at se mine medarbejderes tilfredse smil.  Vi har planer om at invitere på mad regelmæssigt. Det skaber kontinuitet i forholdet til børnene. Og nu har vi penge til det!” slutter Rajan.

 

Teenager-visdom i Odder Kirke
4. april 2014. Odder. Kasserede bordfodboldspillere, kaffemaskiner, gummihandsker, tastaturer, tandhjul og suppeøser... Alting kunne (gen)bruges, da to konfirmandhold i Odder Kirke skabte udsagn om livets dybere mening med hvert deres personlige kors ud af skrot og skrammel.
Det var tydeligt, at alle var meget motiverede fra starten. Præsten bemærkede, hvordan deres øjne gik på jagt i de store bunker af skrammel, allerede mens jeg instruerede, og det var svært at holde dem tilbage, ind til jeg var færdig.
Jeg giver altid konfirmanderne stor frihed: Mine workshops er ikke eksamination i, hvad de ved om Gud, tro og kristendom, men en mulighed for ærligt at reflektere og udtrykke, hvor de selv står i forhold til det. Mange af dem griber opfordringen til selv at komme på banen - og lægger meget personlige udtryk og stor teenager-visdom i arbejdet. Der opstår et nyt og dejligt frisk religiøst sprog, som jeg tit ønsker, at mange flere kunne komme til at høre.
Det er en god lejlighed for præsten til at lære alle dybere at kende - og det giver stof til samtale på de følgende konfirmandundervisninger. Men flere af konfirmanderne i Odder gav også udtryk for, at det var en god måde at lære den side af hinanden at kende!
Og så egner aktiviteten sig godt til drenge: De sidste, som blev færdige, var faktisk to-tre drenge, som havde svært ved at stoppe, selv efter at pizzaerne var blevet serveret!
Læs mere om mit arbejde med kunst og konfirmander her.

 

Sprudlende haute couture møbler.
27. marts 2014. Faaborg. Syv helt unge designere løfter sløret for fremtidens møbeldesign. Det sker på en udstilling, som åbner i Faaborg på mandag. Udstillingen er resultatet af det langvarige desingprojekt, som jeg hvert år tilbyder det ældste af mine hold på Faaborg Børnebilledskole. I de foregående år har vi designet både briller og sko - og et enkelt år præsenterede børnene en arkitekt fra Tenisk Forvaltning for en komplet skalamodel af et ganske ny-designet Faaborg Torv.
I år har vi designet stole. Fuldstændig ligesom deres voksne designer-kolleger har børnene indbygget funktioner i stolene. Og mange af dem er blevet inspireret af naturen - på en ny og meget bogstavelig måde.
Der er umiddelbart langt fra 60ernes stramme "Danish Design" og til børnenes sprudlende fantasi, men ved nærmere eftersyn forbinder en knald-orange orange stol os med traditionen, mens den står og smelter i lange seje dråber, der lander i klatter på gulvet, som et ekko af de berømte plastiske former fra dengang.
Ferniseringen den 31. marts kl 16.30 er åben for alle.
Udstillingen kan opleves i Faaborgs Bolighus "Møblér med Bo Godt" på Vestergade 1 L - og varer frem til den 11. april. Der er åbent man.-fre. 10-17.30 og lør. 10-14.00.
Se presseklip her (gå til side 17)

 

Billederne husker borgmestrene på god ledelse.
17. februar 2014. Ringe. To af mine store malerier hænger på Borgmestergangen i Faaborg-Midtfyns kommunes rådhus i Ringe i fornemt selskab med Cobra maleren Karel Appel. Her har de overlevet tre borgmestre siden de blev hængt op i 2007 efter at jeg sammen med to konsulenter fra Kommunernes Landsforening havde hjulpet kommunens ledere med at formulere, hvad der er god ledelse. Læs min egen beskrivelse af arbejdsprocessen - eller se Kommunernes Landsforenings nyhedsmagasin Danske Kommuner

  

Maleriet som alle kan lide, men ingen har købt
17. januar 2014. Diernæs. For nogle år siden malede jeg en serie billeder, som jeg kaldte "I Mellemtiden" og solgte straks to på den første udstilling.
Siden købte en institutionsleder i Malmö hele to på een gang.
Det næstsidste er lige købt af Skanderborg Kirke som en del af en udsmykning. 
Nu er der kun eet tilbage. 
Og sjovt nok er det netop dét, som har været mest populært - som har inspireret flest mennesker - som er trykt som plakater - og som er blevet brugt i flest sammenhænge.
Jeg fik ideen til serien, mens jeg stand-up malede under en lederkonference på Nordsjælland. En psykolog holdt et oplæg om, hvordan - især ledere - hele tiden lever i det, som de lige skal have klaret og overstået - eller der, hvor de lige skal føre os andre hen, før alting bliver rigtigt og de endelig har tid til at tale med medarbejderne og "være der". Hendes pointe var, at vi ikke kan være der for vores medmennesker, før vi har forstået, at alle disse forestillinger om fortid og fremtid, kun er noget, der er i vores hoveder, og at vi altid befinder os i mellemtiden og må handle og relatere dérfra.
Da jeg fandt på at fortælle historien ved at anbringe en figur midt mellem to rammer, gjorde jeg som så ofte før: Jeg lavede en hel serie hvor jeg gennemspillede pointen med forskellige figurer i forskellige positioner, for at udforske kropssproget. 

 

 

Den Skæve Planet
5. januar 2014. Borup. Efterskolen Skovbo spurgte for nogle måneder siden, om jeg kunne hjælpe eleverne med at skabe kulisser til årets musikteaterforestilling. Det vigtigste var at få malet en jordklode, der skulle hænge oppe i loftet og indgå i to af scenerne og på en eller anden måde illustrere ulighed.
Forstillingen er traditionen tro bygget op helt fra bunden i et unikt samarbejde mellem forstander, lærere og elever: I år er inspirationen hentet fra en politiske tænkning der har drevet store forbilleder som Martin Luther King og Desmond Tutu
Et par uger i forvejen kørte jeg over og mødtes med nogle af de involverede lærere og elever for at inspirere dem, så de selv kunne begynde at arbejde visuelt med uligheds-temaet.
2. januar gik det for alvor løs: Først med en lang og grundig kreativ proces: Vi diskuterede og googlede, hvordan ulighed overhovedet ser ud - og vi besluttede, hvilken stilart og virkemidler, der bedst kunne udtrykke det, vi ville sige. Vi besluttede at male kloden i samme farver som en globus, men med menneskefigurer i stedet for kontinenter. Vi valgte foto-realisme frem for tegneserie - og vi valgte at placere overfloden i nord og fattigdommen i syd - ligesom det forholder sig rent finansielt på den rigtige jordklode.
I samtalen blev ulighedsbegrebet hurtigt meget nærværende, da en af eleverne kunne fortælle, hvordan det føles, når ens egen mor må ud og bede om julehjælp - og hvordan det er at blive mobbet i skolen for at være fattig. Takket være hende kom der også nuancer ind i fortællingen: Det kan godt være at de rige har fest, sjov og penge, men fattige kender til omsorg for hinanden, taknemmelighed og sans for virkelige værdier. Vi tegnede noget af denne samtale på "Sydpolen", som er synlig for publikum under hele forestillingen.
Jeg havde taget en stor mængde fotos af fattigdom og elendighed med for at inspirere den kreative proces. Nogle af eleverne troede ganske ikke på dem og hævdede at selv de berømte Biafra-børn fra 1970erne var photoshoppede. Det bragte os ind i en samtale om, hvordan mediernes billedbombardement gør os ufølsomme overfor de fotografier, som burde forurolige os mest. Netop den del af vores samtale blev malet på hele den ene tredjedel af kloden: En familie sidder i deres sofa i nord og ser billeder af hungersnød og krig på deres tv og computerspil: men billederne bliver gentaget i virkeligeden nogle få centimeter syd for deres sofa.
Efter fire dage var maleprocessen så langt at jeg kunne overlade den til lærere og elever. Inden jeg kørte hjem, ville jeg sikre mig, at den kreative proces havde givet eleverne den fornemmelse af ejerskab, som det var min mening. En af pigerne svarede: "Vi har ikke malet dine ideer, men du har taget vores ideer og gjort dem bedre!". Det var en dejlig afskedssalut at køre hjem på!
Læs mere om kulissearbejdet på Efterskolens hjemmeside