Direktøren for metalvirksomheden KAMI spurgte om jeg kunne bruge kunsten som en platform for dialog og medindflydelse, som involverede medarbejderne i formuleringen af virksomhedens strategi for de næste 3 år.
Det var vigtigt for ham at skabe et fælles billede af, hvordan den traditionelle rolle som metalarbejder vil ændre sig i løbet af få år pga. den globale konkurrence - og at motivere medarbejderne til at tage ejerskab for de værdier, handlinger og holdninger, der skal sikre virksomhedens fortsatte udvikling.
Samtidig skulle vores samarbejde styrke virksomhedens lokale ry som en god og spændende arbejdsplads.
Læs artiklen "Gnister, metalspåner og fremtidsbilleder" og se alle malerier fra på KAMI's hjemmeside - samt et kort Presseklip
"Jeg har hele tiden sagt at jeg kun fik én chance hos smedene for at få startet denne dialog om medarbejderinvolvering. Jeg valgte bevidst en kunstner i stedet for en management-konsulent i jakkesæt. Det gør en stor forskel, at kunstneren har stået og arbejdet med sit "håndværk" ude i produktionshallen blandt håndværkerne."
Claus Eskildsen. Direktør. Kami.
Jeg startede med at holde en udstilling i fabrikshallerne. Vi arrangerede spontant en familiedag for at åbne udstillingen.
Derefter flyttede jeg ind i en uge, hvor jeg malede medarbejdernes dagligdag - og de historier, de fortalte om den
Spørgsmålene om, hvorfor jeg stod der, blev hurtigt til samtaler om virksomheden og fremtiden.
Jeg inviterede en konsulent fra Dansk Metals hovedkontor til at fortælle om branchens fremtidsudsigter. Mens han talte, malede jeg, det han sagde, på væggene.
En dag bad jeg direktøren beskrive den vision, som driver ham. Imens satte jeg billeder på for at hjælpe ham til at kommunikere den.
På et andet møde sagde medarbejderne, hvad de selv tænkte om virksomheden, ledelsen og fremtiden. Jeg ledte mødet. Direktøren var udnævnt til sekretær.
Der kom mange konstruktive udsagn om, hvordan virksomheden kan klare sig i den globale konkurrence. Dem malede jeg med store rødorange figurer ovenpå malerierne af folks dagligdag.
Til sidst holdt vi en fernisering. Pressen kom og satte os på forsiden. Og senere på året blev vi inviteret med på udstillingen "Kunst, Erhverv, - vilje og vækst" på Filosofgangen i Odense.
Alle malerierne hænger i dag i produk-tionshallerne. De bliver jævnligt skiftet rundt. Medarbejderne fortæller gerne gæster, hvad billederne betyder for dem.
”Billeder husker én på det bagefter. Også selv om der går lang tid, får de én til at sige: ”Nåh ja – det var dét vi snakkede om!”, Det, som en almindelig konsulent står og siger, går i glemmebogen."
Peter Robstad. Kleinsmed. Kami
"Det kan godt være, at læger og ingeniører kan læse sig til tingene, men i vores verden virker det meget bedre, når det bliver visualiseret. Vi er praktiske folk. Vi bruger den hjernehalvdel, der forstår tingene, når vi ser dem!
Når der kommer folk på besøg i huset, spørger de til malerierne. Det skaber refleksion og får os til at tænke over det hele igen, hver gang vi skal forklare det til nogen. Billederne virker underbevidst – der bliver ved med at dukke nye ting frem.”
Henrik Sieron, Produktionstekniker, Kami
”Det, der er vigtigst for mig, er at referatet af vores samtaler med smedene hænger på væggen og kan forstås af alle – også udefra kommende. Det er de færdige malerier, der skal bære det videre.
Nu er det lettere efterfølgende at tage dialogen op igen; vi kan altid tage udgangspunkt i dette projekt – billederne hænger der og minder os alle om hvad vi tænkte og sagde
Som leder har jeg fået mulighed for at sige nogle ting til medarbejderne – og de til mig – uden at vi på nogen måde har misforstået hinanden.
Billedet med fodbold-spilleren fik os alle til at forstå kravet om, at blive dygtigere og bedre – på den positive måde. Det handler ikke om, at chefen vil presse mere ud af medarbejderne, men om at gøre en ekstra indsats for at spille i 1. division - ligesom sportsfolk gør i deres træning.
Jeg har hele tiden sagt, at jeg kun fik én chance hos smedene for at få startet denne dialog om medarbejderinvolvering. Jeg valgte bevidst en kunstner i stedet for en management-konsulent i jakkesæt. Da medarbejderne efter et af vores første møder pludselig begyndte at snakke om farver og udsmykning i produktionshallen, vidste jeg at det nok skulle gå.
Det gør en stor forskel, at kunstneren har stået og arbejdet med sit ”håndværk” ude i produktionshallen blandt håndværkerne. De kender ham og han kender dem. Han er en del af os - og ikke bare en fremmed der kommer i en pæn jakke med konsulentværktøjer og peptalks. Han kommer af og til tilbage. Det er med til at få vores forandringsproces til at leve over længere til
Da kunstneren stillede sig op og malede ude i værkstedet, var der nok nogen der fortalte derhjemme, at vi var herligt skøre her på Kami. Jeg vil gerne give dem oplevelser. Men denne kunstoplevelse gik dybere og lever længere fordi den handlede om os selv og hvem vi er.
Det var godt at kunstneren malede, så de kunne se, hvad det forestillede – grine af det og forstå tankerne bagved. Det er også kunstformidling. Jeg tror, at nogle af dem kunne finde på at gå på kunstudstilling nu. Det kunne de aldrig have drømt om for 3 måneder siden.
Jeg tror også at vi får noget ud af det rent imagemæssigt. Vi har brug for at kunne tiltrække og fastholde de dygtigste og bedste medarbejdere – og det betyder meget, hvad de siger om os ude i byen”
Claus Eskildsen. Direktør. Kami
”Hvad der kan gøre mig stolt ved min arbejdsplads? … Sådan noget som dette her”
Karsten Andersen, Smed. Kami.
”Forleden spurgte jeg værkføreren, om jeg kunne komme på et bestemt kursus. Det mente han ikke, at der var tid til. Så var det lige, at jeg tænkte på at vise ham det maleri, der hænger derovre. Det hedder: ” Udannelse – jatak! – også når vi andre må løbe lidt stærkere, mens du er væk.” Vi havde jo aftalt, at det skulle være sådan!”
Kurt Pedersen. Smed, Kami