Konference.
Visualisering af indlæg og debat.

Sundhedskonference.
Arrangører: Ribe Amt, Worklife Partners, Jydske Vestkysten.
Februar 2003.
Heldagsarrangement for 130 deltagere.

Et ”visuelt spor”
Konferencen tilbød ideer og inspiration fra virksomheder, der har lang erfaring med sundhedsfremme, men gik også i dybden og belyste dilemmaerne.
Min opgave var at skabe en rød tråd i alle indlæggene.
Jeg stod ved siden af indlægsholderne og malede på store lærreder – som en slags ”visuelt spor”.

Mere end illustrationer
Jeg lyttede og malede essensen af det, der blev sagt. På denne konference blev det til tre malerier:
- Et som skildrede de dilemmaer, der er i spændingsfeltet mellem virksomhedens gode intentioner og medarbejdernes personlige frihed.
- Et som viste den fælles vision: en stor figur, der hæver sig op over dilemmaerne og strækker sig vellystent op mod lyset - struttende af sundhed.
- Og et som illustrerede et nyt konstruktivt sundhedsbegreb, der fokuserer på sund livsstil og forebyggelse. Modsat det traditionelle sundhedsbegreb, som er defineret ud fra sin triste modsætning, nemlig sygdom.
Undervejs havde jeg 3 korte indlæg, hvor jeg fortalte, hvad jeg malede. Det gav deltagerne bedre mulighed for at følge med. Desuden fik jeg lov til at afrunde dagen ved hjælp af de tre malerier.

Plakater med hjem
Meningen med maleriet var også at kunne give deltagerne kunne noget med hjem til at minde dem om dagens indhold. I dette tilfælde kom deltagerne fra mange forskellige virksomheder og kunne derfor ikke få de originale malerier med hjem.
Jeg havde derfor bedt den lokale bogtrykker komme midt på eftermiddagen og hente de to færdige malerier og trykke dem til plakater. Forinden var deltagerne blevet involveret i at give hvert af de to billeder en titel, som kunne stå nederst på trykkene
Ved konferencens afslutning kunne vi udlevere to forskellige plakater til hver deltager.


”Det unikke ved Karsten Auerbachs arbejde er, at han laver billeder af de processer, vi andre arbejder fagligt og rationelt med. Det giver en synergieffekt, som vi har prøvet af i flere sammenhænge – med stor succes.”
Ulla Adolf, Direktør. Worklife Partners. Medlem af Kompetencerådets vismandsinstitution.

Lignende cases:

Vejle Amt. Amtets døgninstitutioner
Visualisering under 2 temadage om kompetenceudvikling.
Januar 2001.
2 x 100 deltagere
”Da du afrundede dagen med at fortælle om det, du havde hørt i grupperne og omsat i maleri, så jeg, at alle blev stille. Der var sådan en ro og poesi i dine ord, og jeg var glad for at det ikke var mig der skulle på bagefter. Det berigede processen og skabte en helt anden dybde for dagen.”
Marianne Siig Egelund, Direktør, KaosManagement


Vestas Winds A/S.
Visualisering under gå hjem møde med foredrag om stresshåndtering.
Oktober 2003
50 deltagere

”Du har i den grad været med til at 'forevige' foredraget. Og når det nu hænger på væggen, vil folk tænke; Nåh ja, det er da også rigtigt, det kom vi jo også ind på... o.s.v.
Folk syntes billedet er sjovt - og meget flot, at det kunne lade sig gøre på bare 2 timer!”
Helle Jakobsen. PT-Afd. Vestas Wind Systems A/S

”Jeg synes du malede et bragende godt billede. Jeg er imponeret over at du kunne fange så mange ting ind på den korte tid. Jeg synes specielt frisen med maratonløberne satte tingene i relief. Hvad er det nu lige vi løber efter og hvorfor?”
Gitte Bonde, Ergoterapeut, Worklife Partners