To kommunale børneinstitutioner var midt i en problematisk sammenlægning, som havde kostet ledere og langtidssygemeldinger. En ny ledergruppe havde stabiliseret situationen og vurderede, at det nu var tid til at se fremad og tegne en vision, som kunne være en samlende, retningsgivende faktor. De planlagde tre dages internat for de to personalegrupper. Jeg blev bedt om at lave en heldags visionsworkshop med dem.
Efter en kort afklaring af begreberne mission og vision, startede jeg med en udfordring til pædagogens mission: ”Opbevarer I børn, eller skaber I fremtidens personligheder?”.
Først nedskrev deltagerne deres individuelle refleksioner. Da de bagefter delte tankerne i plenum, visualiserede jeg det, som de sagde, med hurtige skitser på et lærred.
Derefter brainstormede de i fællesskab: ”I er berømte i 2010. Pressen og TV står i kø og pædagoger fra Regio Emilia og New Zealand valfarter til Sydfyn. Fortæl hvorfor!”
Arbejdet med visionen begyndte også med en individuel opgave: ”Hvilke farver har dit fremtidsbillede?” Deltagerne fik maling, eksperimenterede og lavede mange skitser. Undervejs skulle de notere deres tanker – især når de skulle vælge, hvilke farvekombinationer, der ”passede” bedst.
De udstillede de deres farveprøver og begrundede deres valg for hinanden. Og vi lavede en afstemning for at se, hvilke der gav genklang. I fællesskab kategoriserede vi dem efter værdiudsagn: Fx rødorange harmonier for varme og omsorg. Eller vilde penselstrøg for drengebørn og dramatik.
Så blev de delt i 4 grupper og bedt om at kombinere farver og fremtidstanker i 4 fælles malerier. De fleste diskuterede allerede fremtiden ”på billedsprog”. En enkelt gruppe havde brug for først at beskrive visionen i ord, før de satte billeder på.
Ud på eftermiddagen afsluttedes malearbejdet med en fernisering: Grupperne udstillede for hinanden og redegjorde for tankerne bag malerierne.
I pausen mødtes ledergruppen for at danne sig et samlet indtryk af medarbejdernes input til visionen.
Efter pausen viste jeg, hvordan jeg ville samle nogle rent visuelle fælles træk fra deres 4 fællesmalerier til en ”visuel konklusion”, som jeg derefter gik i gang med at male.
Ledergruppen overtog og meddelte deres konklusion og stillede uddybende spørgsmål.
Effekt
Formålet var at hæve dem op over dagligdagen, hvor der højst er tid til at finde på ideer til aktiviteter med børnene – og udfordre dem til at tænke overordnet målrettet pædagogik og dannelse og fremtidsscenarier..
Det tvang dem til at være meget specifikke omkring vision – og de kom meget ”højt op”. Hvilke krav ville fremtiden stille til institutioner, personale, børn og mennesker i det hele taget? Og hvordan ville de møde behovene.
De to personalegrupper var endnu ikke flyttet sammen, og det var første gang, de var i så direkte dialog med hinanden om deres fælles fremtid.
De fremhævede, at det værdifulde i male-oplevelsen var, at den forenede en legende fælles aktivitet med dybe, alvorlige faglige overvejelser. Og mødet havde været helt konfliktløst!
Det skabte et meget stort engagement. Flere var så optagede, at de havde svært ved at holde op igen. Lederne sagde, at mange havde givet sig helt og var meget trætte bagefter.
I pausen, da ledergruppen skulle konkludere på dagens arbejde, var det tydeligt, at konflikten stadig var til stede i både ord og billeder og lagde en dæmper på det visionære.
I kontraktforhandlingen havde vi netop diskuteret, om behovet var at arbejde med relationer, eller det var at skabe fælles retning. Nu reagerede ledergruppen klogt ved at bruge resten af eftermiddagen og noget af den følgende formiddag til at drøfte utryghed og frustrationer. Sidst på formiddagen kunne de igen finde malerier og notater fra brainstorm og diskussioner frem og tænke fremadrettet.
En måned senere var lederen parat med hendes egen færdige formulering af vision og pædagogiske holdninger. Den blev modtaget på et personalemøde med begejstring og stort med-ejerskab.
En gruppe pædagoger maler deres fremtidsbillede.
Sidst på dagen spurgte jeg pædaoggerne, om deres billeder kunne kombineres - og malede det, de sagde.
De voksnes malerier udstilles hjemmei børnehaverne.